Brand & Marketing

Value proposition

Hvad er jeres value proposition og hvordan adskiller den sig fra jeres konkurrenter?

Vi hjælper med at definere jeres value proposition for produkter/serviceydelser såvel som brand, for at sikre at det imødekommer og passer til kundernes behov, samt differentierer jer fra jeres konkurrenter og derigennem giver kunderne en klar grund til at vælge jer.

EKSEMPEL

PROBLEMSTILLING
En international virksomhed indenfor hvidevarer oplevede over en længere periode stagnerende vækst  i deres kerneprodukt, samtidig med at der var øget konkurrence. Ledelsen ville derfor gerne have indblik i, hvilke tiltag man kunne implementere for at vende udviklingen.

LØSNING
Gennem en række af dybdeinterviews med forskellige kundeprofiler, fik man indsigt i og forståelse for hvilke behov og situationer der triggede brugen af produktet, samt hvordan det blev brugt og indgik i kundernes dagligdag.

På baggrund af indsigterne udviklede virksomheden både en ny variant af produktet og en ny go-to-market strategi der tog udgangspunkt i de specifikke behov og brugssituationer.

Brand styrke

Hvordan klarer jeres brand sig? Hvad er dets styrke og position i markedet?

Vi hjælper med at fastlægge jeres brands styrke og position, samt monitorere relevante KPI’er, både gennem ad hoc analyser og trackinger tilpasset jeres  specifikke behov.

EKSEMPEL

PROBLEMSTILLING
Et kosmetikbrand med fokus på naturlige ingredienser og bæredygtighed ønsker at forstå sin nuværende styrke og position i markedet for at kunne træffe bedre strategiske beslutninger, og skal derfor fastlægge brandets styrke og position i markedet samt identificere relevante KPI’er, der skal monitoreres løbende.

LØSNING
Brandets styrke etableres ud fra en kendskabsanalyse, brand image-analyse, kundeloyalitet og markedsandele. Relevante KPI’er identificeres og monitoreres fremadrettet i kvartalsvise tracking-undersøgelser af kendskab og image, månedlige rapporter på NPS og salgstal samt ad hoc analyser ved lancering af nye produkter eller kampagner.

Analysen viser at brandet står stærkt på kendskab og har et solidt brand image inden for naturlighed og bæredygtighed. Der er dog potentiale for at styrke innovationen og øge markedsandelen yderligere. Løbende tracking af de udvalgte KPI’er vil sikre, at brandet fortsat kan udvikle sig og fastholde sin position i markedet.

Driveranalyser

Hvad driver jeres kunder i deres valg af brand og produkter/serviceydelser? Og hvilke barrierer oplever de?

Vi afdækker drivers og barrierer i relation til dit brand og dine produkter/serviceydelser og identificerer klare fokusområder

EKSEMPEL

PROBLEMSTILLING
En investeringsforening kiggede på at opkøbe en dansk virksomhed og havde i den forbindelse brug for at forstå hvorfor kunderne var kunder netop der og ikke hos konkurrenterne.

LØSNING
Til at afdække dette blev der lavet en analyse med udgangspunkt i et kvantitativt spørgeskema i kombination med dybdeinterviews, blandt eksisterende og tidligere kunder, for at forstå hvad der drev kunderne, og ikke mindst forstå hvad der fik folk til at fravælge dem.

Kundetilfredshed

Hvor tilfredse er dine kunder? Og er der nogle kritiske fokusområder?

Vi måler og afdækker kundetilfredshed, samt identificerer fokusområder blandt dine faktiske kunder.

EKSEMPEL

PROBLEMSTILLING
Virksomheden “ServiceX” ønsker at få indblik i, hvor tilfredse deres kunder er med deres ydelser, og samtidig identificere fokusområder, hvor der er potentiale for forbedring.

LØSNING
Der gennemføres en kundetilfredshedsmåling blandt deres eksisterende kunder, ved at udsende et spørgeskema via e-mail, der afdækker overordnet tilfredshed, kvalitet, responstid, pris og kommunikation.

Med udgangspunkt i det indsamlede data laves en gennemgående analyse der blandt andet identificerer kommunikation og responstid som et kritisk fokusområde.

På baggrund af disse indsigter iværksættes initiativer som forbedrer telefon- og mailservice, samt hurtigere svartider på kundehenvendelser.

Omdømme

Hvad er jeres omdømme i markedet?

Vi måler jeres omdømme i markedet, både generelt og i specifikke segmenter, samt i relation til jeres konkurrenter.

EKSEMPEL

PROBLEMSTILLING
En veletableret dansk fødevareproducent ønsker at styrke sit brand og tiltrække flere kunder, men ledelsen er usikker på, hvordan virksomheden egentlig opfattes blandt kunder, samarbejdspartnere og i offentligheden.

LØSNING
Der gennemføres en omdømmemåling gennem en kombination af kvantitative og kvalitative metoder, for at afdække virksomhedens omdømme blandt forskellige interessentgrupper (kunder, leverandører, medarbejdere, offentligheden), identificere styrker og svagheder i virksomhedens image og få konkrete input til, hvordan virksomheden kan forbedre sit omdømme.

Derudover iværksættes der en medieovervågning for at analysere omtale af virksomheden i nyhedsmedier og på sociale medier det seneste år.

Resultaterne viser at kunderne generelt har et positivt indtryk af virksomheden, men at tidligere fødevareskandaler stadig påvirker deres opfattelse. Det samme billede tegnes i medieovervågningen hvor virksomheden hovedsageligt omtales neutralt, men at negative historier om fødevaresikkerhed hurtigt får stor opmærksomhed.

Omdømmemålingen giver virksomheden et klart billede af, hvor de står, og hvor der er plads til forbedring – især i forhold til krisehåndtering og kommunikation om fødevaresikkerhed.